Orrefors og Kosta Boda er Sveriges to mest kendte glasværker og dukker op side om side på loppemarkeder, auktioner og antikvitetsmarkeder rundt om i landet. For begynderen kan det være svært at skelne dem fra hinanden - begge er smålandske, begge laver kunstglas af høj klasse, og begge har en lang historie med formgivere i verdensklasse. Denne guide giver dig nøglerne.
Historien kort fortalt
Orrefors blev grundlagt i 1898 i Småland og blev hurtigt synonymt med den svenske glaskunst i 1920'erne. Glaskunstnere som Simon Gate og Edward Hald løftede glasset fra håndværkstradition til internationalt anerkendt kunstform.
Kosta glasværk er endnu ældre - grundlagt i 1742 af Georg Staël von Holstein og Anders Koskull, hvis initialer gav glasværket sit navn (KO-STA). Fra 1990 blev de to lagt sammen til Orrefors Kosta Boda AB, men de forblev separate varemærker med en tydelig stilistisk identitet.
Bundmærkningen - det vigtigste at lære
Den hurtigste måde at identificere en glasgenstand på er at se på bundmærkningen. Begge glasværker signerede og graverede deres værker, og en typisk mærkning indeholder tre elementer: glasværkets navn, formgiverens initialer og et løbenummer.
Orrefors skriver som regel "Orrefors" i klar tekst efterfulgt af formgiverens initialforkortelse og et serienummer. Ældre værker fra 1910-1950'erne kan have håndgraverede signaturer direkte i glasset.
Kosta skriver "Kosta" eller senere "Kosta Boda", også med formgiverens initialer og nummer. Fra 1970'erne forekommer også trykt papiretiket.
Mangler mærkningen helt, kan genstanden stadig være ægte - etiketter falder af, og graveringen kan være svær at se i forkert lys. Hold genstanden op mod en stærk lampe og kig i bunden fra siden.
Formsproget: hvad adskiller dem?
Orrefors er kendt for to unikke teknikker: Graal - hvor et dekoreret inderglas indkapsles i et ydre klarglas, så motivet ser ud til at flyde inde i materialet - og Ariel, der fanger luftbobler mellem glaslag og skaber geometriske mønstre inde i glasset. Orrefors' formsprog hælder mod det klare, elegante og gennemtænkte.
Kosta Boda er mere kendt for et ekspressivt og farverigt formsprog, ofte med svungne bevægelser inde i glasmassen - det karakteristiske slør påføres i hånden og er et kendetegn for fremstilling med høj håndværkskvalitet. Kosta Boda-glas er ofte mere farvemættede og dramatiske i udtrykket.
Sagt enkelt: er glasset klart og elegant med præcision og raffinement, er det ofte Orrefors. Er det farverigt og ekspressivt med bevægelige indre former, er det ofte Kosta Boda - men undtagelserne er mange, og de enkelte formgivere satte deres egne spor i begge huses sortiment.
Loppos-tip
Usikker på en signatur? Tag et billede af bunden i sidelys og kør billedet gennem Loppos Scan - den sammenligner stemplet med tusindvis af registrerede mærker og foreslår producent og periode.
Formgivere at genkende
Orrefors: Simon Gate, Edward Hald, Nils Landberg, Ingeborg Lundin, Gunnar Cyrén.
Kosta Boda: Vicke Lindstrand (arbejdede begge steder), Bertil Vallien, Ulrica Hydman-Vallien, Anna Ehrner, Göran Wärff.
Værker signeret af disse formgivere er mere værdifulde end usigneret serieporcelæn. Bertil Valliens Satellite-serie og Ulrica Hydman-Valliens Caramba er de mest eftertragtede Kosta Boda-serier på samlermarkedet i dag.
Hvad er det værd?
Prismærket varierer enormt. Enkle brugsglas uden signatur fra 1960-1980'erne koster 50-300 kr på loppemarked. Signerede kunstværker fra kendte formgivere kan handles for 5.000-50.000 kr på auktion. Graal-glas fra Orrefors med tydelig signatur er altid værd ekstra opmærksomhed.
Sammenfatning
Orrefors = klart og elegant glas, Graal- og Ariel-teknik, signatur i bunden med "Orrefors" + initialer + nummer. Kosta Boda = farverigt og ekspressivt glas, håndpåført slør, signatur med "Kosta" eller "Kosta Boda" + initialer + nummer. Begge - hold op mod lampen og led efter gravering i bunden.
