Sølv er et af de mest almindelige fund på loppemarkeder og antikvitetsmarkeder - bestiksæt, smykker, kander, fade og lysestager bevæger sig i store mængder på second hand-markedet. Problemet er, at forsølvede metallegeringer og pletterede genstande er svære at skelne fra ægte sølv med det blotte øje. Her er tre test, du kan lave direkte på stedet.
Stemplet - start altid her
Det vigtigste og hurtigste test er at finde stemplet. Alt ægte sølv, der er fremstillet i Sverige og de fleste europæiske lande, er stemplet med sølvindholdet udtrykt i tusindedele:
925 = sterlingsølv (92,5 % sølv) - det mest almindelige indhold for smykker og nyere bestiksæt. 830 = ældre nordisk standard, almindelig i svenske bestiksæt fra tidligt i 1900-tallet. 800 = lavere indhold, almindelig i ældre kontinentaleuropæisk sølv. 999 = fint sølv, næsten rent, sjældent i brugsgenstande.
På svenske sølvgenstande finder du ofte et bygarantimærke (kronens symbol), et mestermærke med producentens initialer og et årsstempel i form af et bogstav. Disse tre stempler tilsammen er et meget stærkt bevis på ægthed.
Stemplet sidder som regel et diskret sted - inde i en ring, langs skaftet på en ske, på undersiden af et fad. Tag en lommelygte med.
Magnettest - hurtigt og pålideligt
Sølv er ikke magnetisk. Hold en kraftig magnet (en neodymmagnet fungerer bedst) mod genstanden. Hvis genstanden trækkes kraftigt mod magneten, er det ikke sølv - sandsynligvis jern, nikkel eller en uædel legering. Genstande, der slet ikke reagerer på magneten, kan være sølv, men det beviser ikke sølvet - det udelukker kun jern og nikkel.
En ske eller kande af nysølv (alpacca) reagerer heller ikke på magneten, men indeholder slet intet sølv. Magnettest kombineres altid med stempelkontrol.
Loppos-tip
Vær forsigtig med syretest på stedet - det skader genstanden. Tag et billede af stemplerne og lad Loppos Scan tolke dem i stedet.
Blegemiddel-testen - sølv reagerer hurtigt
En dråbe almindeligt blegemiddel (natriumhypoklorit) på genstanden giver en hurtig reaktion, hvis det er ægte sølv: overfladen oxiderer og mørkner med det samme. Genstande af sølv bliver sorte i kontakt med blegemiddel - det er en naturlig kemisk opførsel hos sølv.
Pletterede genstande reagerer nogle gange på samme måde på pletteringslaget, men uregelmæssigt. En plettering, der er slidt igennem, giver en anden reaktion i bundlaget nedenunder. Tag blegemiddel med i en lille plastflaske. Test altid et diskret sted - et neglemærke under foden eller et usynligt punkt på undersiden.
Syretest - for den grundige
Syretest til sølv (salpetersyre eller dedikerede sølvtestsæt, der koster 100-200 kr hos guldsmede) giver en farvereaktion afhængigt af sølvindholdet. Lyserød = rent sølv. Mørkere rød = 925 sterling. Brun = 800 sølv. Grøn = 500 sølv eller lavere. Gul/ingen reaktion = ikke sølv.
Syretest er invasivt - det efterlader et lille mærke - og laves som regel kun af den, der er seriøst interesseret i en bestemt genstand.
Hvad er sølvet værd?
Sølvprisen på loppemarked styres af vægten og designet. Det rene sølvindhold (smelteværdien) kan beregnes med den aktuelle sølvpris ganget med vægten i gram og sølvindholdet. Et bestiksæt i 830-sølv på 1 kg indeholder ca. 830 gram rent sølv - værd cirka 300-400 kr i metalværdi i 2026.
Antikvitetsværdien kan være langt højere: et bestiksæt af Wiwen Nilsson, Georg Jensen eller GAB med tydelig signatur kan indbringe ti gange metalværdien på auktion.
